Vinter på Næs
Henvendelse vedrørende leje af Næs i sæson 2023 starter 1. november og kun på mail: naesudlejning@gmail.com
Næshytten er gået i hi og venter på foråret.
Rigtig mange lejere har haft skønne og solrige dage på Næs i sæson 2022.
Indførelse af obligatorisk betaling for slutrengøring, har vore lejere taget godt imod.
Denne ordning vil fortsætte i den kommende sæson.
Ønsker du/I at leje Næshytten i 2023, så kan dette KUN ske ved henvendelse til vores hytteudlejer Kasper Hoff på mail: naesudlejning@gmail.com
Tak for en rigtig fin sæson og på gensyn i 2023.
VIGTIGT vedrørende leje af Næs i sæson 2023.
Der vil være 2 muligheder for leje:
1. Leje af hovedhytte uden campinghytter
2. Leje af hovedhytte incl. campinghytter
Der kan ikke længere lejes individuelle løsninger.
Dette betyder at en lejeaftale altid vil være hovedhytten med 4 sengepladser, men uden campinghytter
eller
Hovedhytte og 5 campinghytter, hvilket er i alt 30 sengepladser.
SE PRISLISTEN
Der er ingen prisstigning i sæson 2023, men der er en ændring af udlejningsmåden.
Bestyrelsen
Hytteudlejer Kasper Hoff
Mail: naesudlejning@gmail.com
Tlf. 3096 8802 (efter kl. 18)
Næs - en perle på Nordlollands kyst ....
FDF Samvirket Maribo's lejrhytte Næs er placeret midt i Nordlollands bedste natur, direkte ud til Smålandshavet og Skifterne Skov. Lejrhytten blev indviet i 1983 og er løbende blevet renoveret. Sidste projekt var bygning af 4 campinghytter på hver 15 m2. Disse stod klar til sæson 2011. I Foråret 2012 blev gennemført en modernisering af køkken og en udvidelse af spiselokale. 2013 blev toiletfaciliteter og baderum renoveret. I 2014 er bygget terrasser til alle campinghytter og etableret udvendig, overdækket vaskeplads.
I april måned 2015 er sket en ombygning af soverum i hovedhytten. Dette rum er nu et kombineret hygge- og soveplads til 4 personer.
Terrassen har et skydedørsparti, således at der kan lukkes helt, når aftenerne bliver lidt kolde.
Der er etableret et mindre dige om hovedhytten, således at der ikke kan ske skader på bygningen ved ekstremt højvande og storm.
Faciliteter
Der er toiletter og vaskerum til henholdsvis piger og drenge. Endvidere brusebade. I køkkenet er der elkomfur med ovn, køle- og fryseskabe, opvaskemaskine, kaffemaskine, mikrobølgeovn samt el-vandvarmer. Opvarmning af hytten foregår ved el-radiatorer.
I hovedhytten er 4-5 sengepladser. I campinghytterne er der i alt 26 sengepladser. Der er service til min. 30 personer. Udendørs grill står til lejernes disposition.
I skal selv medbringe
Sengetøj (dyner, puder, linned). Hvis der bruges sovepose, skal der medbringes lagner til madrasserne.
Alle forbrugsvarer skal medbringes. Herunder håndopvaskemiddel, viskestykker, køkkenruller, toiletpapir, karklude og kaffefiltre.
Internet
Trådløst netværk er tilgængelig. WIFI-koden er opsat i hovedhytten.
Anvendelsesmuligheder
Lejrhytten kan anvendes til lejr- og weekendophold. Der er mulighed for lejrbål og der forefindes brænde til dette i skur på grundens nordøstlige del. Hytten er vinterlukket fra ultimo oktober til ultimo april.
Seværdigheder
Lejrhytten er beliggende ca. 4 km. fra Knuthenborg Safari Park. Der er ca. 11 km til Maribo, hvor der findes Domkirke, Frilandsmuseum, Stiftsmuseum, Veteranjernbane Maribo-Bandholm, ”Mini-by” m.v.. Maribo er beliggende i et stort og smukt søområde med mange muligheder for udflugter, herunder sejlture på Maribo sø med ”Anemonen” (kontakt Turistbureauet).
Adresse
LEJRHYTTEN NÆS. Reersnæs Strandvej 117, 4941 Bandholm
Ejer
FDF Samvirket Maribo, formand Anders Jæger Hoff, Erikstrup Mosevej 8, 4930 Maribo
Kirstine
Hej,
Jeg kan ikke finde en mail at skrive til jer på.
Jeg ville høre om det er muligt at komme forbi denne lørdag og se stedet, evt. Bare gå rundt på grunden og kigge.
Mvh Kirstine
Per Hoff FDF Samvirket Maribo
Hej Kirstine
Se mailadr. m.v. på vores hjemmeside.
naesudlejning@gmail.com
Du er velkommen til at besigtige grund og bygninger, men der er vinterlukket nu.
Mvh
FDF Samvirket Maribo
Mette
Hej
Hej er Lejerhytten Næs ledig d. 17-18-19 juni 2022 ?
Vh. Mette
FDF Samvirket Maribo
Hej Mette
De nævnte dage er desværre udlejet. Se UDLEJNINGSOVERSIGTEN på hjemmesiden.
Marianne
Hej,
Er det muligt at komme og overnatte 4 voksne, 4 børn og 1 hund. Fra den 6.-10. juli? Vi er fleksible med både ankomst og afrejse +/-1 dag. Op forhånd tak for svar.
Mvh Marianne
Per Hoff
Hej Marianne.
Pågældende periode er desværre udlejet - se udlejningsoversigten.
Mvh
FDF Samvirket Maribo
Per Hoff
Hej Emil og Susan
I kan se ledige dage på udlejningsoversigten. Hytterne er en del af lejemålet Næshytten og har ikke køkken, men 6 sovepladser fordelt på 2 rum.
Mvh
FDF Samvirket Maribo
Emil
Hej
Er der nogle af hytterne hvor der er 2-3 dage ledige i perioden uge 30, 31, 32
Og hvor mange sengepladser er der i dem?
Er der køkken/wc faciliteter i hytterne.
Vh Emil og Susan Dansager